Begynd med Gudsperlen og sig det står ud for hver perle. Ved
stilhedsperlerne, der siger vi ikke noget efter det, der står 
og lader os fylde af Guds stilhed:

   Gudsperlen:

                                                          Gud
                                                          Du er grænseløs
                                                          Du er nær
                                                          Du er lys
                                                          og jeg er din

   Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Jeg-perlen:

Hvor jeg mig i verden vender 
er jeg i Dine hænder.

  Dåbsperlen:

Herre vis mig din vej 
og giv mig mod til at gå den.

  Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Ørkenperlen:

Rens mig, så jeg bliver ren. 
Hel mig, så jeg bliver hel.

  Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Bekymringsløshedensperlen:

Alt hviler i dine hænder, Gud,
skulle jeg, dit barn, da frygte noget. 

  Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Kærlighedsperlen:

Du er min og jeg er Din 
Evig er din kærlighed. 
Herre, som Du elsker mig, er der ingen anden, der gør.
"

  Offerperlen:

Gud, hjælp mig til at gøre godt mod andre. 
Ja lad alle mine ord, tanker og gerninger 
glæde dig og gavne min næste

   Hemmelighedsperlerne:

Hold din skærmende hånd over dem, 
velsign dem og bevar dem.

  Nattens perle:

I dine hænder, Gud, 
betror jeg nu min ånd.
Du bærer mig Herre,
Du trofaste Gud.

  Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Opstandelsens perle:

Gud, du er skatten, 
Du er liv, 
Du er glæde, 
Du er visdom. 
Her vil jeg blive. 
Ja hos dig vil jeg være. 
I dit ansigts lys har jeg fred.

  

Stilhedsperlen:

Fyld mig med Din stilhed, Herre:

  Gudsperlen:

Hellig, hellig, hellig 
nådefuld og mægtig 
Fader, Søn og Helligånd, 
æret være Du.

Velsignelsen

igen


Tilbage til Kristuskransen

tilbage til forsiden

web-master: Jørn balle Larsen